Museums Kopi Smykker

Tidlig bronzealder (1500-800 f. Kr.).
Plademotivet stammer fra låget af en bæltedåse, fundet ved Belleshøj Mark, København.
Bæltedåser blev båret i en rem om livet og i den opbevarede oldtidskvinden toiletartikler og lykkeamuletter såsom væselben, guldstykker, rønnebærgrene, trækul, småsten og andet af meget hemmelighedsfuld natur.
Den findes i tre størrelser som både broche og vedhæng. Alle med lignende motiv.
Ø: 39 mm.

Vælg type:

205

206

214 Soltegn

Billede under vejs.

Yngre bronzealder (800-400 f.Kr.).
Solhjulet blev i bronzralderen brugt som religiøst symbol. Det afløstes senere af Thorshammeren og korset.
Solhjulet er fundet som helleristning, motiv på graverede bronze smykkerh: 35 mm.
Vælg type:

219

Yngre bronzealder (800-400 f.Kr.).
Dyrehoveder. Fundet ved Fårdal, Panders. Formodentlig udsmykningen fra en kult båd. Fundet indeholdt yderligere figurer af gudinder som en del af bronzealderens gudsdyrkelse.
h: 44 mm.
Vælg type:

324

Germansk Jernalder (400 - 800 e. Kr.).
Amulet. Smykket stammer fra Roskildeegnen. Bracteate (Bractea = tynd skive).
Nordisk, i bund og grund er det dog en kopi af romerske medaljer, men adskiller sig fra disse ved kun at være præget på en side. I de få tilfælde, hvor der er prægning på to sider, er der tale om to enkeltsider, der er svejset sammen.
Bracteater er masseproduceret og båret som lykkebringende amuletter.

Vælg type:

325

327

Romersk Jernalder (001 - 400 e. Kr.).
Raslesmykke i bronze fundet ved Broholm Svendborg.
De bundløse små spande blev hængt flere på en tynd tråd eller kæde, og også brugt som smykke til små børn, muligvis anvendt som en form for bjæller. Mange størrelser og variationer af antal er fundet landet over.

Vælg type:

333

Germansk jernalder (400-800 e. Kr.).
Fundet i guld ved Nyborg på Fyn i 1981 af to mænd med minesøgere.
Samtidig blev der fundet en statuette af en mand, også i guld, en del små guldbarrer samt granuleret guld.
Dia.: 30 mm

Vælg type:

333/1

333/2

346

Germansk Jernalder (400 - 800 e. Kr.).
Fynsk Bracteate (Bractea = tynd skive).
Vælg type:

400

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Fundet i Ribe. (Hedeby). Første danske mønt præget i Hedeby omkring år 800 e. Kr. Fundet som vedhæng. Motivet til mønten stammer fra de frisiske Dragemønter. Dragen er i gamle nordiske sagn ofte angivet som vogter af skjulte skatte. Ø: 21 mm.
Vælg type:

402

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Thorshammer, fundet i solv ved Romersdal, Bornholm.
I den nordiske mytologi var Thor guden, som herskede over regn og torden, han var vikingebondens trofaste beskytter. Hans lune havde indflydelse på afgrødernes vækst og hans symbol, Thorshammeren, blev en populær amulet, baret som religiøst symbol langt ind i den kristne periode.
h: 26 mm, 32 mm.
Vælg type:

403

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Thors hammer blev fundet ved Mandemark på Møn.
I den nordiske mytologi var Thor guden, som herskede over regn og torden, han var vikingernes trofaste beskytter.
Hans lune havde indflydelse på afgrødernes vækst og hans symbol, Thorshammeren, blev en populær amulet, båret som religiøst symbol langt ind i den kristne periode.
h (ink. ring): 45mm.

Vælg type:

406

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Nøglen til himmerigets port, religiøst symbol båret af vikinger som amulet om halsen og mentes at gøre det muligt for faldne vikinger at åbne himlens port. Større og mere robuste nøgler har dog været ornamenteret brugskunst.
h: 50 mm.
Vælg type:

409

Berlok, lille ornament, fundet ved Birka, Sverige.
Vælg type:

410

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Sølvmønten viser et vikingelangskib, formentlig præget i Hedeby, Danmark i begyndelsen af det niende årh. og fundet ved den store vikingeboplads Birka i Sverige.
Den var ikke mønt i egentlig forstand, men en tidlig form for valuta, afhængig af den sølvvægt mønten holdt.
Ø: 22 mm.
Vælg type:

426 Nøgle til Himmerrigets port

Vikingetid (800 f.Kr.-1050 e.Kr.)
Beskrivelse følger.

Vælg type:

428

Miniaturesværd. Fundet ved Terslev, Ringsted.
Det var i hele oldtiden Nordboernes skik at ofre det bedste de havde til guderne i håbet om at få det mest nødvendige til gengæld.
Smykker og våben blev ofret og lagt i gravene, men senere skulle våbene i arv fra far til søn, miniaturesværd blev fremstillet som erstatning.

Vælg type:

429

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Thorshammer, fundet på Sejrø.
I den nordiske mytologi var Thor guden, som herskede over regn og torden, han var vikingebondens trofaste beskytter. Hans lune havde indflydelse på afgrødernes vækst og hans symbol, Thorshammeren, blev en populær amulet, baret som religiøst symbol langt ind i den kristne periode.
h: 35 mm

Vælg type:

429/3

429/3 Læder

434

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Thorshammer, fundet i sølv ved Rømersdal, Bornholm.
I den nordiske mytologi var Thor guden, som herskede over regn og torden, han var vikingebondens trofaste beskytter. Hans lune havde indflydelse på afgrødernes vækst og hans symbol, Thorshammeren, blev en populær amulet, baret som religiøst symbol langt ind i den kristne periode.

Vælg type:

436

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Thors hammer, fundet ved Vaalse på Falster.
I den nordiske mytologi var Thor guden, som herskede over regn og torden, han var vikingernes trofaste beskytter. Hans lune havde indflydelse på afgrødernes vækst og hans symbol, Thorshammeren, blev en populær amulet, båret som religiøst symbol langt ind i den kristne periode. h: 28 mm.
Vælg type:

439

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Originalen fundet i 1979 under udgravningen ved York, England.Smykket har en knop med kors omgivet af mindre knopper. De cirkelrunde ringe er imitationer af ringe snoet i tråd.
Findes både som vedhæng og broche.
Ø: 36 mm.

Vælg type:

442

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Formet som et hjertemotiv, menes dette at være fra et beslag af orientalsk oprindelse.
h: 22 mm/18 mm
Vælg type:

443

Vikingetid /800-1050 e.Kr.).
Fundet ved birka, Sverige. Det ildstål formede vedhæng symboliserer frugtbarhedens gudinde Freja.
(Ildstål: Et bukket stykke stål, brugt til at stryge mod flint for at fremkalde gnister til ild).

Vælg type:

443/1

446

Vikingetid (800-1050 e.Kr.).
Vedhæng med een perle vist på billedet, med kæde. Perle af sølv fundet på kæde sammen med perler af glas, bjergkrystal og carneol.
Findested i danmark.

Vælg type:

448

Vikingetid (800-1050 f. Kr.).
Halskæder er sammensat af forskellige fund fra vikingetiden. Perlen i midten er fundet i sølv under udgravning af vikingeborgen Fyrkat, nord for Viborg. De to filigranperler er af Fransk oprindelse.

Vælg type:

450/L

Perle fundet i sølv som en del af en stor sølvskat i Busenehave ved Mandemarke på Møn. Perler fra denne periode menes overvejende at være importeret til Danmark sydfra, sandsynligvis Frankrig.
Diameter : 20 mm
Vælg type:

451

Vikingetid (800-1050 f. Kr.).
Perle fundet i sølv under udgravning af vikingeborgen Fyrkat, nord for Viborg.
Ø: 15 mm.
Vælg type:

468

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Fundet i Hjælmsølille, Tybjerg sogn, Sjælland.
Originalen er støbt i bronze. Størrelse og materiale peger på at denne lille økse skal opfattes som smykke eller amulet. Formen efterligner den sene vikingetids skægøkser.
Originalen findes på Næstved museum.

Vælg type:

470

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Den lille figur, som holder spyd og sværd og som bærer en hornprydet hjelm kan sættes i forbindelse med Odin. Hornede hjelme blev brugt i tidligere tider ved cermonier og kultiske optog, men vikingerne bar aldrig hjelme med horn. Odin var den klogeste af de nordiske guder. En af de germanske hovedguder og i nordisk mytologi den øverste blandt aserne. Som herre i Valhal er Odin krigens og kampens gud, men også gud for død, visdom, trolddom og digtning. Han skabte verden, anbragte stjernerne i deres baner og oplyste jorden med solen. Byen Odense og Onsdag er afledt af navnet Odin.
h: 33 mm, 55 mm
Vælg type:

471/1

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Broche formodentlig af dansk oprindelse, fundet i Danmark.
Motivet kaldes Urnæs-stil. Ordet stammer fra Urnæs Kirke i Norge, der er kendt for sine træskærerarbejder i samme stil. Motivet forestiller et fantasidyr i kamp mod slanger og symboliserer kristendommens kamp mod hedenskaben.
Findes både som vedhæng og broche.
h: 41 mm.

Vælg type:

474

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Fra Foss i Island. Thorshammer med kors, som viser kristendommens gradvise indflydelse i vikingetiden. Hammerskaftet ender i et dragehoved.
h: 38 mm.
Vælg type:

478 Nøgle til Himmerrigets port

Vikingetid (800 f.Kr.-1050 e.Kr.)
Beskrivelse følger.

Vælg type:

479

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Guldbelagt bronzestykke fundet i 1988 under udgravning ved Åsum Enggård øst for Odense. Motivet er vikingetidens gribedyr, et lille firbenet væsen, som optræder i mange forskellige stilarter. Til tider sammenslybget i kamp med slanger, eller alene forsynet med nakketop og slyngende læber.
Vælg type:

483

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Guldgubber er betegnelsen for små figurer, som forestiller mænd og kvinder, klippet ud i guldblik eller præget i guldblik. Enkelte fundet i Jylland på Sjælland og Fyn, talrige fundet på Bornholm.
Denne guldgubbe viser et elskende par, der menes at være den nordiske frugtbarhedsgud Frey, der omfavner en kvinde. Guldgubber har muligvis været amuletter for frugtbarhed og et lykkeligt ægteskab.
h: 22 mm.
Vælg type:

492

496

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Ildstål formet amulet, symbol på kærlighedsgudinden Freja, i midten er gengivet to turtelduer.
(Ildstål: Et bukket stykke stal, brugt til at stryge mod flint for at fremkalde gnister til ild).
h: 34 mm.
Vælg type:

501

Korsfarertiden (1050-1250 e. Kr.).
Hængekors af sølv.
Efter romersk skik og brug er Jesus fremstillet som verdens hersker med krone på hovedet. Korset blev et religiøst symbol i Danmark, samtidig med at den kristne tro blev folkereligion, dog var det i en periode ikke ualmindeligt, at man både bar kors og Thorshammer som en ekstra sikkerhed.
h: 35 mm.
Vælg type:

503

Korsfarertiden (1050-1250 e. Kr.).
Fundet ved Henne, Varde.
Jerusalems Kors. Symboliserer kristendommens udbredelse til de fire verdenshjørner. Korset blev et religiøst symbol i Danmark, samtidig med at den kristne tro blev folkereligion, dog var det i en periode ikke ualmindeligt, at man både bar kors og Thorshammer som en ekstra sikkerhed.

Vælg type:

505

Korsfarertiden (1050-1250 e. Kr.).
Kløverbladskors fundet i guld på Sjælland.
Trekløver formet for enden af korsets arme symboliserer treenigheden.
Korset blev et religiøst symbol i Danmark, samtidig med at den kristne tro blev folkereligion, dog var det i en periode ikke ualmindeligt, at man både bar kors og Thorshammer som en ekstra sikkerhed.

Vælg type:

506

Korsfarertiden (1050-1250 e. Kr.).
Kors fundet ved Bonderup, Slagelse.
Korset blev et religiøst symbol i Danmark, samtidig med at den kristne tro blev folkereligion, dog var det i en periode ikke ualmindeligt, at man både bar kors og Thorshammer som en ekstra sikkerhed.

Vælg type:

510

Korsfarertiden (1050-1250 e. Kr.).
Fundet i sølv på Fyn, som en del af Haagerupskatten, Brahetrolleborg.
Korset blev et religiøst symbol i Danmark, samtidig med at den kristne tro blev folkereligion, dog var det i en periode ikke ualmindeligt, at man både bar kors og Thorshammer som en ekstra sikkerhed.

Vælg type:

512

Korsfarertiden (1050-1250 e.Kr.).
Dagmarkorset er et såkaldt relikviekors formodentlig af Byzantinsk oprindelse. Det blev indbragt til Det Kongelige Kunstkammer (som senere blev Nationalmuseet) i 1695 og blev opført som fundet i Sct. Bendts kirke i Ringsted. Angiveligt skulle det havde tilhørt Dronning Dagmar, en Bøhmisk prinsesse, gift med Valdemar Sejr.
I 1863 lod Kong Christian IX en kopi udføre som brudegave til sin datter, Prinsesse Alexandra ved hendes bryllup med Prinsen af Wales (King Edward VII). Siden da er utallige kopier af korset udgået fra danske guldsmede, som gaver til dåb, bryllup og konfirmation.

Vælg type:

514

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Kors fundet i Egå ved Århus.
Korset blev et religiøst symbol i Danmark, samtidig med at den kristne tro blev folkereligion, dog var det i en periode ikke ualmindeligt, at man både bar kors og Thorshammer som en ekstra sikkerhed.

Vælg type:

641/2

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Det var vikingeskibet, der gjorde vikingetiden så betydningsfuld. Det var langskibet med den enkelte mast og firkantede sejl, som er blevet det mest velkendte fartøj i søfartsarkitekturens historie. Ikke alle vikingeskibe var krigsskibe. Derimod var langt den største del handelsskibe også brugt til oversøisk udforskning. Høvdingen blandt dem var Knørren, en kraftig bovbred fragter, en rigtig "Nordsøens Matrone".
Findes som vedhæng, charm og ørehænger.
Prisen er inkl. 42 cm kæde.

Vælg type:

708

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
År 1874 blev gjort et stort skattefund, Mandemarke-skatten, ved Busenehave på Møn. Foruden denne flettede sølvkæde med to dyrehoveder blev der fundet 10 arm- og halsringe, heraf 3 i ren guld, resten i sølv, nogle med forgyldning, 2 Thorshamre og en sølvperle på kæde. Fundet var hensat mellem et par sten og virker som et samlet personligt udstyr.
l (af hoved): 25mm.
Vælg type:

715

719

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Midgårdsormen.
Tekst under udarbejdelse.

Vælg type:

Vikinge vedhæng med runer

Vedhæng inspireret af vikingetiden med "LOVE" i runer.

Vælg type:

1001

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Figur af en lille hjortekalv fundet under udgravning af vikingernes fæstning Jomsborg ved Wolin i det nordvestlige Polen. Figuren har været anvendt til kultiske formål.
l: 25 mm
Vælg type:

1002

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Figur af en lille hjortekalv fundet under udgravning af vikingernes fæstning Jomsborg ved Wolin i det nordvestlige Polen, fandt man denne hestefigur med saddel. Figuren har været anvendt til kultiske formål.

Vælg type:

2015

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Kors fundet i bronze i Daugmale, Letlands største skattefund fra vikingetiden.
Vikingerne drog gennem østersøen og fandt vejen til Sortehavet gennem Volga og Daugava floderne. I Daugmale udgravningen er fundet hundredvis af smykker i bronze, sølv og guld. Nogle er lokal produktion, nogle er bragt dertil fra de Skandinaviske lande.

Vælg type:

2016 Baltisk Kors

2018

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Kors fundet i bronze i Daugmale, hjemsted for Letlands største skattefund fra vikingetiden.
Vikingerne drog gennem østersøen og fandt vejen til Sortehavet gennem Volga og Daugava floderne. I Daugmale udgravningen er fundet hundredvis af smykker i bronze, sølv og guld. Nogle er lokal produktion, nogle er bragt dertil fra de Skandinaviske lande.
h: 26 mm
Vælg type:

2022

Gennem et samarbejde med Latvijas Vestures Musejs i Riga, Letland (Letlands Historiske Museum) er det lykkedes at fremstille et antal aftryk af smykker, som er fundet i Letland, især i områderne omkring floden Daugava, som var en af Vikingernes fortrukne adgangsveje til de slaviske områder, Volga og Sortehavet.
Fundene stammer fra Bronze-, Jern- og Vikingetid. Originalerne opbevares på museet i Riga, som i øjeblikket har huse i Riga Pils (borg). Aftrykkene af smykkerne er udført af Museets kurator, modelarbejdet og fremstillingen af kopierne udføres efter bedste håndværksmæssige traditioner af vore guldsmede på vort værksted i Vissenbjerg.
h: 35 mm.
Vælg type:

2025

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Amulet økse fundet i bronze i Daugmale, hjemsted for Letlands største skattefund fra vikingetiden.
Vikingerne drog gennem østersøen og fandt vejen til Sortehavet gennem Volga og Daugava floderne. I Daugmale udgravningen er fundet hundredvis af smykker i bronze, sølv og guld. Nogle er lokal produktion, nogle er bragt dertil fra de Skandinaviske lande.

Vælg type:

2029

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Religiøs amulet fra slutningen af vikingetiden. Motivet er en symbolsk gengivelse af Jesus som "Guds lam" (Agnus Dei).
Smykket er fundet ibronze i Fort Daugmale, Letland.
Vikingerne drog gennem Østersøen og fandt vejen til Sortehavet gennem Volga og Daugava floderne. I Daugmale udgravningerne er fundet hundredvis af smykker i bronze, sølv oog guld. Nogle er lokal produktion, andre er bragt dertil fra de Skandinaviske lande.
Vælg type:

2032

Vikingetid (800-1050 e. Kr.).
Lille hestefigur fundet i bronze ved fort Daugmale tæt ved Østersøen. Heste af samme type er fundet mange steder i det baltiske område, og menes at være produceret i et af de mange værksteder ved Daugava floden.
Vikingerne drog gennem østersøen og fandt vejen til Sortehavet gennem Volga og Daugava floderne. I Daugmale udgravningen er fundet hundredvis af smykker i bronze, sølv og guld. Nogle er lokal produktion, nogle er bragt dertil fra de Skandinaviske lande.
Vælg type:

Se din kurv

I alt : 0,00

Vælg valuta

Priserne for vedhæng er inklusive kæde medmindre andet er oplyst (lædersnor o.l.).
Kædens længde varierer fra 42 cm til 75 cm, men kan bestilles efter ønske.

Alle kæder er loddet i alle led og der er som sikkerhed indbygget et kraftigt åbent øje ved låsen. Øjet er stærkt nok til normalt brug, men giver efter ved kraftig påvirkning.